Nedbring varmeforbruget

Gik I også rundt derhjemme, og småfrøs her i løbet af foråret – fordi I ville spare på varmeregningen? Det er vi faktisk mange, der gjorde. De voldsomme prisstigninger på energi bevirkede jo, at vi måtte spænde bæltet et ekstra hul ind – og spare på alt. Desværre. Det har ikke været så behageligt – og tanken om, at når sommeren, som altid er for kort, bliver til efterår, så skal vi til at småfryse igen, er bestemt ikke rar. Det kan muligvis betale sig for jer lige at få lavet et tjek af isoleringen i jeres boligs hulmure. Sandsynligheden for, at der er isoleret, er stor. Men der er også sandsynlighed for, at isoleringen er utilstrækkelig. Og det kan I altså få gjort noget ved, så jeres bolig bliver bedre til at holde på varmen. En efterisolering vil kunne gardere jer imod kulden til efteråret og den kommende vinter.

Hulmure mangler ofte

Derfor anbefaler jeg, at I får hulmurene tjekket – af en autoriseret isolatør. Og konstaterer han, at der skal efterisoleres, så bør I lytte til ham. Det vil være en god investering for jer. En isolering af hulmur er slet ikke besværlig. Det tager måske én eller to dage, alt afhængig af hulmurens tilstand: Er der isoleret, så kan det være, at det gamle isoleringsmateriale først skal fjernes. Er der ikke isoleret, så går isoleringen af hulmuren tjept. Ok, det er en udgift at få hulmurene isoleret. Men tænk på det som det, jeg sagde før: Det er en god investering.

Det vil nemlig bevirke, at I får en bedre klassificering på energirapporten – og det vil ganske enkelt sørge for, at jeres bolig stiger i værdi. Det er jo altid en fordel – også selvom I ikke har tænkt jer at sælge boligen. Banken vil helt sikkert være endnu mere positivt indstillet, hvis I eventuelt får brug for et lån på et tidspunkt. Og jeres varmeregning vil også blive mindre – simpelthen fordi et godt, isoleret hus holder bedre på varmen. I sidste ende betyder det også, at I gør noget godt for miljøet: CO2-udslippet formindskes, fordi I skal bruge mindre energi til opvarmning.

Hvordan foregår en isolering af hulmure så?

Det er en forholdsvis simpel proces: Den starter med, at isolatørerne borer små huller i fugerne i ydermurene. Derefter blæser de det gamle isoleringsmateriale ud. Bagefter blæser de det nye materiale ind i hulmuren. Når de har gjort, det, så lukker de hullerne i fugerne – og vupti, så har I fået isoleret hulmurene.

Måske tænker I, at det lyder simpelt. Det er det sådan set også. Der er bare en ting, som ikke er så nem: Det er at vide, hvor hullerne skal bores, så det nye isoleringsmateriale kan fordele sig jævnt i alle hulmurene. Det nytter jo ikke noget, hvis der er hulrum i murene, hvor der ikke er lagt materiale. Den varme luft kan sive ud igennem sådanne hulrum. Derfor skal I benytte en autoriseret isolatør, som kan garantere, at arbejdet bliver udført korrekt. Også selvom det kunne være fristende at gøre arbejdet selv.

Nedbring varmeforbruget
Rul til toppen