Det er selvfølgelig ikke usædvanligt, at forældre bliver stolte, når deres voksne børn har succes i livet, og min kone og jeg må da også indrømme, at vi er ret stolte af vores datter, Lisa, som på få år har udviklet sit malerfirma i København fra et enkeltmandsfirma til nu at beskæftige fire malersvende samt et par lærlinge.

Lisa har i mange år vidst, at hun ville være maler, så da hun var færdig med skolen her i Roskilde, hvor vi bor, var hun ikke i tvivl om, at hun ville gå i lære som bygningsmaler, for det var ganske enkelt det eneste fag, der for alvor interesserede hende.

Hun startede på sin uddannelse på teknisk skole, og hun var en af de heldige, der fik en rigtig praktikplads i sit uddannelsesforløb. Det var faktisk en af hendes veninder, der skaffede hende praktikpladsen, for venindens onkel arbejdede nemlig som maler på Frederiksberg, og han overtalte sin mester til at tager Lisa i praktik.

Dygtig håndværker

Der er vist ingen tvivl om, at Lisa er en dygtig og samvittighedsfuld håndværker, og hendes evner indenfor faget gjorde da også, at malerfirmaet på Frederiksberg tilbød hende en fastansættelse, da hun var færdig med sit arbejde.

Det tilbud tog hun imod, for hun ville gerne arbejde nogle år som malersvend, før hun ville forsøge at udleve sin drøm om at blive selvstændig og drive sit eget malerfirma. Det var i øvrigt kort efter, at hun var blevet malersvend, at hun mødte den kæreste, som nu er hendes mand. Han var på det tidspunkt maler i København, men sideløbende med sit arbejde læste han til en HD i økonomi, for det interesserede ham mere end at være håndværker.

Lisas mand har selvfølgelig haft mere end en finger med i spillet i forbindelse med hendes etablering af egen virksomhed, for der er selvfølgelig ingen tvivl om, at hans økonomiske uddannelse gør ham i stand til bedre at overskue alle de økonomiske aspekter, der knytter sig til etablering af en ny virksomhed.

Men Lisa har nu også altid været en pige, der ved, hvad hun vil, og hun besidder en ganske god portion stædighed og vedholdenhed, så ret beset er det ikke nogen overraskelse, at hun har fået succes med sit malerfirma.

En af hendes gode venner har inspireret hende – han driver selv det, der vistnok i dag er Danmarks største firma indenfor gulvafslibning: https://gulvkanonen.dk/

Fra lønmodtager til selvstændig

Da hun på et tidspunkt valgte at tage springet fra at være lønmodtager til at blive selvstændig erhvervsdrivende, hang det i meget høj grad sammen med, at hun havde fået et godt samarbejde med et lidt mindre boligselskab, som var villig til at give hende en kontrakt på istandsættelse af selskabets lejligheder, når der skulle skiftes lejer.

Det tilbud blev startskuddet for Lisa, for hendes foretrukne arbejde havde længe været den type istandsættelse af lejligheder, som hun havde oparbejdet en del ekspertise i. Og hun var god til at sætte tingene i system, så når der skulle gives et tilbud på maling af lejlighed, var hun absolut konkurrencedygtig.

Det har nu udviklet sig til, at hendes firma har fast aftale med flere boligselskaber, så hun nu er i den situation, at der konstant er masser af arbejdsopgaver.