Jeg ved ikke, hvordan du har det med sengetøj – men jeg er temmelig krakilsk med, hvad jeg vil sove i. Det er jo ganske mange timer i livet, der tilbringes i dynerne. Faktisk er det omkring en tredjedel, hvis du ellers følger de yderst fornuftige råd om at få ca. 8 timers søvn hvert døgn. Det er der så ikke så mange, der følger, men jeg gør i store træk. Og derfor betyder det noget for mig med lækkert og behageligt sengetøj.

Faktisk betyder kvalitet og det at omgive mig med dejlige ting rigtig meget for mig!

Brugskunst er et misbrugt ord

Jeg køber næsten hver uge noget lækkert til mit hjem i butikken Egesgave Brugskunst, og det slår mig ofte, at brugskunst faktisk er et misforstået ord. I manges øjne er det blevet til noget, der handler om ligegyldige dimser til hjemmet, som man køber, når man ikke kan finde på andet. Og det er altså forkert!

Ting, der har en funktion i hjemmet, kan laves uden skelen til design, og så er det blot en brugsgenstand. Men hvis samme ting udføres med lidt sans for lækkerhed og design, bliver det til brugskunst. Det er sådan, jeg opfatter det – og modsat for eksempel et maleri, der jo ikke kan bruges til en funktion, kan for eksempel ting til haven sagtens være udførte med sans for design. Og så kan selv en vandkande ophøjes til at være noget smukt – og dermed bliver det til brugskunst til haven!

Livet er så kort, og der er så rigeligt med grimme ting derude. Hvorfor ikke forskønne der, hvor det er nemt? Det er i hvert fald min holdning, og det gør mig glad, når jeg har smukke ting omkring mig. Det pudsige er, at selv de mere kyniske blandt mine gæster altid roser, hvordan der ser ud hos mig – så selv de kan lide det!