Det er godt nok i sidste øjeblik, at jeg har taget beslutningen. Faktisk så har jeg gået hele sommeren og overvejet frem og tilbage. Jeg har vejet og målt. Jeg har tænkt. Den ene dag har jeg sagt ja, den næste, har jeg sagt nej. Mit problem har været, om jeg skulle tage af sted på den korte tur, som jeg lovede mig selv for mere end et år siden. Dengang, da vi alle blev skuffede over, at vi ikke kunne rejse, blev jeg meget ked af det. Jeg havde planlagt en lang weekend i – og fundet flybilletter til London.
Billige billetter
Jeg havde fundet billige flybilletter. Men måtte aflyse min tur. I år, hvor det så har været muligt at rejse, har jeg så bare ikke kunnet bestemme mig. Skulle jeg tage af sted, eller skal jeg lade være – indtil det er stensikkert at rejse igen? Indimellem kom, så Brexit og jeg kastede tanken om at komme til London fra mig. Jeg fik så den idé, at jeg kunne tage på en lang weekend til Tyskland eller Frankrig. Til en storby. Målet er jo at kunne shoppe ting, som jeg ikke lige kan finde her i Danmark.
Nu har jeg så brugt hele sommeren på at overveje, om jeg skulle finde et par flybilletter til Paris eller Berlin. Valget er faldet på Berlin. Jeg tog beslutningen i går. Jeg fandt nemlig et par billige flybilletter til Berlin. Prisen var ikke ret meget mere, end den ville have været for et år siden. Jeg synes ellers, at priserne på flybilletter generelt har været meget højere, end de var, da jeg bestilte flybilletterne til London. Logisk nok. Flyselskaberne har jo lidt store tab i det sidste 1,5 år. Men nu, hvor skolerne er startet igen, er priserne dykket. Så jeg tager afsted på fredag og kommer hjem igen søndag aften.
Glad for beslutningen
Faktisk så er jeg glad for, at jeg holdt fast i min beslutning. Jeg er hende, der tager de store beslutninger her i familien. Det er også mig, der tager min families surmuleri eller glæde over de beslutninger, jeg tager på min samvittighed. I år havde jeg besluttet, at vi ikke skulle ud og rejse. Der var en del surmuleri, men vi kom igennem en lang sommerferie for børnene med ro og fred. Min mand var også sur på i nogle dage, fordi jeg sagde nej til, at vi skulle købe en af de rejser til Grækenland, som han havde fået på nettet. Da vi sidenhen læste om den kæmpe hedebølge og de store skovbrande, som har hersket i Grækenland denne sommer, var han faktisk ret tilfreds, over at vi ikke kom afsted. Hvad min familie så ikke, ved, er, at jeg har taget endnu en beslutning. Det er nok den samme beslutning, som mange andre familier også har taget: Vi tager på efterårsferie.
Håber på fly til tiden
Jeg har faktisk allerede bestilt og købt en rejse til Grækenland i oktober. Vi skal til Rhodos. Det var sådan set ikke min første tanke, at vi skal dertil. Men jeg kunne forstå på pigen i rejsebureauet, at der er stor efterspørgsel på rejser til Grækenland i efterårsferien. Der var ikke noget ledigt på Kos. Og Halkidiki har vi besøgt for en del år siden. Så det blev Rhodos. Jeg glæder mig til at fortælle min familie om planen, jeg har lagt. Og jeg håber virkeligt, at vi undgår flyforsinkelser, når vi endelig skal afsted selvom vi kan få erstatning. Jeg ved nemlig med mig selv, at når jeg skal rejse, så skal det bare gå gnidningsfrit og uden problemer. Men den tid og den sorg. Oktober er der stadig lang tid til. Og der bliver fest her i hjemmet, når de får min beslutning at vide.