Her i byen har vi nogle meget aktive mennesker, som gør meget, for at vi har et godt socialt miljø. Der er en af skolens lærere, som tilbyder gratis undervisning i at spille guitar. Der er også en dame, som er vild med teater. Hun har formået at få en stor gruppe mennesker her i området til at være med til at spille amatørteater. Jeg er en af dem. Det er fx sjovt at se ham den lidt tykke vognmand spille teater. Det er spændende at lære mennesker at kende fra andre sider end deres professionelle. Hvem havde troet, at en vognmand er glad for at spille teater. Havde jeg selv troet, at jeg kunne lide det?
Endda en læsekreds
Vi har også en læsekreds. De taler om danske forfattere – og er meget intellektuelle. Selv er jeg ikke meget for at læse og analysere danske romaner. Men jeg synes, at det er helt fint, at her er plads til, at alle kan deltage i aktiviteter her i nærområdet. Vi behøver ikke at skulle helt ind til den nærmeste storby.
I min teatergruppe er vi ved at sætte en af Holbergs komedier op. Erasmus Montanus. Det er ret sjovt. Vi øver og øver os – og der er altid noget, der går galt. Vi har fået hjælp til vores kostumer af en designer, som bor lige i nærheden. Hun er ret dygtig. Vi har derfor syet og prøvet, og alligevel, så går det galt til prøverne hver gang. Lidt ironisk, ikke? Men så her forleden, så skete der noget helt uforudseeligt: Vi var ved at konstruere panelerne til scenografien. (Designeren har også hjulpet os med dem), da der så lige pludselig opstod en besynderlig brummende lyd.
Røg på scenen
Lidt efter kom, der røg ind på scenen. En af os var kommet til at tænde for den røgmaskine, som de havde brugt under koncerten aftenen før. Jeg siger dig, det var helt surrealistisk at stå der med paneler, der skulle forestille hjem og landskaber fra det 18. århundrede. Endnu mere surrealistisk var det at se ham vognmanden dukke frem af røgen i sit kostume. Og nej, han skulle ikke forestille Christian d. 4. Bare en almindelig bonde.
Naturligvis fik vi hurtigt slukket for røgmaskinen. Vi fik den også stillet et sted, hvor den ikke var i vejen. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor bandet, der havde spillet aftenen før, ikke havde taget den med sig. Men mere lagde jeg ikke i det. Det var, først da jeg kom hjem og åbnede lokalavisen, at jeg forstod, hvorfor de havde efterladt røgmaskinen i forsamlingshuset. Jeg så nemlig en lille annonce: ”Køb røgmaskine – billig – ikke defekt. Kan afhentes i forsamlingshuset.” Jeg ringede til vores teatergruppes leder og fortalte hende om annoncen. Spurgte hende om det mon ikke, ville være en god idé at købe den. Den kan da blive nyttig til en anden forestilling. Hun syntes faktisk, at det var en god idé. Spurgte, om jeg ved, hvad den koster. Der stod ikke noget om prisen i annoncen. Så jeg skal lige ringe til telefonnummeret for at høre, hvor meget vi skal give for den.