Mit hold er det bedste. Vi er stærke. Vi har en masse gode kunder, og vi ligger langt foran de andre hold, når vi ser de månedlige salgstal. Det er jeg selvfølgelig stolt af. Det er selvfølgelig også forpligtende for os, fordi vi vil jo gerne være de bedste i de næste måneder også. Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi for et lille års tids siden tog på et teambuilding kursus.

Salgstal

Dengang var vores salgstal ikke så gode, som de er i dag, og jeg havde længe gået og tænkt over, hvad det skyldtes. Indtil jeg så, at vi ikke var et team. Vi var bare en gruppe mennesker, som sad og lavede hvert sit arbejde uden at vide, hvor vi ville hen. Vi ville hver især bare være den bedste.

Så jeg kaldte hele mit team til et møde, hvor jeg foreslog dem, at vi tog på teambuilding kursus i en dag. Vi skulle selv betale for det. Og vi skulle blive enige om en dag, hvor vi alle sammen kunne. Det behøvede jo ikke at være på en arbejdsdag. Det kunne også være en søndag.

Først skepsis

Vi havde en lang diskussion om, hvorfor og hvad det skulle gøre godt for. Jeg forklarede dem, at vores salgstal ikke er så gode som de kan blive, og at det skyldtes, at vi bare var en stor bunke individualister. Da jeg talte om, at vi kunne skabe mere sammen, var der nogen, der begyndte at lytte.

For at gøre en lang historie kort så førte de mange timers diskussion til, at vi tog en beslutning – i fællesskab: Vi tager på teambuilding kursus. Vi har ikke noget at tabe ved at gøre det.

Viking Games – yes!

Vi talte derefter om, hvilken form for teambuilding vi skulle på. Nogle mente, at vi skulle lave noget indendørs. Der var en pige, som talte om, at hendes far for nylig havde været til noget. hun kaldte Viking Games, og at det havde været superspændende og lærerigt. Vi undersøgte derfor, hvad det ville koste os. Og vi var faktisk overraskede over at se, at prisen ikke er urimelig. Man kan faktisk få en dag med gode aktiviteter for det samme som en middag på en restaurant koster.
Så da vi havde fundet en dag, hvor alle kunne, var der ikke andet at gøre end at ringe til arrangørerne og få aftalt, hvordan og hvorledes.

Og det blev en fantastisk dag. Vi grinte og konkurrerede med hinanden. Vi lavede bueskydning og byggede broer. Vi sang og festede. Det var simpelthen det helt rigtige. Alle på mit team var glade for, at vi havde gjort det. De sagde, at de nu kender hinanden bedre og ved, at de kan løfte flere ting sammen. Der er også nogle fra teamet, som har spurgt mig, om vi ikke skulle tage på sådan et event med Viking Games igen. De nye holdkammerater, som er kommet med på mit hold siden den dag, skal da også vide, at vi kan have en god og underholdende dag sammen.