Bryllupper er jo noget ganske smukt – og de kan i dag holdes på så mange måder. Nogle vælge at bruge en bryllupsarrangør, der står for det hele, nogle tager væk for eksempel til Las Vegas for at blive gift. Nogle har et såkaldt destinationsbryllup og tager et romantisk sted hen, nogle bliver gift i deres have og så videre og så videre.

Mange udlændinge tager til Danmark for at blive gift – dels grundet vores ganske liberale lovgivning og dels grundet det romantiske, som især kommer til fuldt udtryk via firmaer som “Yes I Do”, der planlægger bryllupper i Danmark for udlændinge: http://weddingsindk.com/

Her vil vi tage et kig på nogle af de traditionelle bryllupstraditioner og også se på, hvordan det er i dag.

I de ældre traditioner var det faderen, der gav bruden væk. Og faderen havde også noget at skulle have sagt over, hvem hans datter giftede sig med. Det er nok de færreste forældre, der har direkte afgørende effekt på, hvem deres datter gifter sig med i dag. Mange har dog stadig bevaret traditionen med, at den kommende mand spørger faderen om datterens hånd, og også at det er faderen, der følger bruden op af kirkegulvet og giver hende væk. Det er også populært i dag, at mange par går op af kirkegulvet sammen til alteret. Det kan også være, at brudens forældre er blevet skilt, og der nu er 2 ”fædre” at tage hensyn til, at datteren er vokset op med moderen og ser det som mere passende, at det er hende, der giver bruden væk. Du kan også få en god ven til at give dig væk. Der er ingen faste regler i dag. Den gamle tradition med at give bruden væk kommer fra gamle dage, hvor mange ægteskaber var arrangeret og måske oveni købet var et mere fornuftsægteskab.

En anden gammel tradition er, at brudeparret ikke må sove sammen natten før brylluppet. Det skulle give uheld. I dag bor mange par jo sammen, før de bliver gift, så det er ikke noget, der bliver håndhævet så strikt, men det er da en sød tradition. Det løser også det mere logistikagtige inden brylluppet, hvor gommen ikke må se bruden i hendes brudekjole. Det skulle også give uheld. I min mening er der noget sødt og med masser af forventning i ikke at se hinanden natten før og ikke se hinanden før selve brylluppet finder sted. Du skal jo også som brud gøres klar med hår og makeup etc., og det ønsker du ikke, at han er en del af, så det er en god måde at løse det på. Og så er det jo altid hyggeligt med nogle gamle bryllupstraditioner.

En anden ældre tradition er at kaste ris efter brudeparret. Det er ikke så populært mere, men man ser det da stadig til bryllupper. Risene symboliserer liv, og overbevisningen er, at parret vil få fertilitet og få mange børn. Ris kan være støvede, og både gæster og brudepar har tit ikke lyst til at få det på deres tøj, så nogle gange er risene puttet i små søde blondeposer eller erstattet af blomsterblade eller bånd.

I øvrigt kan det oplyses, at et af de mest efterspurgte områder faktisk er kravene til dokumenter for at blive gift i Danmark – det mest stillede spørgsmål er “What documents are required to get married in Denmark?