En bondegårdsferie er en anderledes, hyggeligere og mere primitiv måde at holde ferie på. Du får nogle anderledes oplevelser med din familie, end hvis du tog på en helt almindelig charterrejse. Det er en ferie i børnehøjde, hvor børnene får lov til at lege i det fri og opleve bondegårdens dyreliv.

Kom ud i naturen og stress af

På en bondegårdsferie kommer du tættere på naturen. Du får lov til at tilbringe din ferie i rolige omgivelser med skøn natur og søde bondegårdsdyr, og du kommer helt tæt på dagligdagen på en bondegård. På bondegårdsferien vil der også være arrangeret diverse aktiviteter på gården, som man som gæst kan deltage i. Dette kan være alt fra fodring af dyrene til sjove spil og ridning. Nogle gårde har valgt at modernisere lidt og giver dermed også mulighed for aktiviteter som golf, leg i swimmingpool og gokart.  En bondegårdsferie er et dejligt afbræk fra den hektiske hverdag og en mulighed for at få stresset af i skønne omgivelser. Hver dag vil byde på nye og spændende oplevelser for dig og din familie.

Det praktiske ved en bondegårdsferie

Det er meget forskelligt fra gård til gård, hvordan boligforholdene er. Hos nogle gårde bor hver familie i en lille hytte med eget køkken og bad, hvorimod pladsen er lidt mere trang hos andre. Hver får hver familie eksempelvis eget værelse med sengepladser, men må så dele toilet, bad og køkken med resten af bondegårdens gæster. Morgenmad og aftensmad kan være inkluderet i prisen, men det kan også være noget, som hver familie selv må sørge for. Når du booker din bondegårdsferie, kan du læse mere om disse ting samt hvilke mulige aktiviteter og underholdning, der tilbydes. En bondegårdsferie kan både holdes her hjemme i Danmark eksempelvis i Jylland, på Fyn eller Bornholm, men det kan også foregår i mere eksotiske omgivelser i Italien eller Tyskland.