Når du tænker på at køle en bygning eller et hus ned, er det nok ikke lige varmepumper, du tænker på. Faktisk er det nok nærmere ordene ”blæser” eller ”aircondition” du kommer til at tænke på. Men som det faktisk viser sig, så kan en varmepumpe både varme og køle.

Sådan populært sagt, så er en varmepumpe en enhed, som ved hjælp af en lille smule energi kan flytte varme fra et sted til et andet. Ikke så svært at forstår, vel? Varmepumper bruges typisk til at trække varme ud af luften eller ud af jorden omkring et hus eller en bygning for herefter at føre den varme luft ind i bygningen og herved opvarme den. Men denne proces kan også vendes om, så den varme luft flyttes ud af bygningen i stedet. Så hvis du ved, hvordan en aircondition virker, så kender du faktisk også princippet ved en varmepumpe.

En af de store fordele ved en varmepumpe frem for standard ”varmemetode” kombineret med en aircondition er, at du kun behøver at installere et enkelt system for både at kunne opvarme og køle dit hjem. Og så er det faktisk ikke engang bare bygninger, som man kan opvarme med en varmepumpe. Hvis du nogen sinde har prøvet at være i boblebad eller en opvarmet swimmingpool, så er der en god chance for, at de er blevet varmet op vha. en varmepumpe.

Varmepumper fungerer bedst i egne med et moderat klima. Så hvis du befinder dig i et område, hvor der hverken er ekstrem varme eller ekstrem kulde, så er der en god chance for, at du kan spare nogle penge hver måned ved at skifte dine eksisterende varmekilder ud med en varmepumpe.